Mål
Målet er at opnå et afkast, som svarer til udviklingen for amerikanske teknologiaktier. Du får normalt udbytte hvert år.
Investeringspolitik
Investerer i aktier i selskaber, der drager fordel af udvikling, produktion, distribution og anvendelse af teknologi i bred forstand.
Afdelingen er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis igennem screening, eksklusioner samt aktivt ejerskab. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
Investeringsstrategien er passiv, dvs. indeksbaseret. Det betyder, at investeringerne er sammensat, så de følger det valgte indeks, der repræsenterer amerikanske værdipapirer inden for IT-sektoren og internet og direkte marketing, interaktiv hjemmeunderholdning samt underindustrier inden for interaktive medier og services. Der kan forekomme investeringer, som ikke indgår i indekset. Du kan som investor forvente, at afkastet i store træk svarer til udviklingen i indekset. Afkastet vil typisk være lidt lavere end udviklingen i det valgte indeks pga. omkostningerne. Valutarisici afdækkes ikke, og udsving i valutakurserne påvirker derfor afkastet.
Beviser kan normalt indløses på bankdage.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 7 år.

